”Vi mangler et sprog for sorg”. – Når du eller dine nærmeste har mistet.

Blogindlægget her er det andet blogindlæg i en serie på tre, der henvender sig til personer i sorg samt deres pårørende. Blogindlægget vil bidrage til øget kommunikation og større indsigt i den sørgendes situation. Dermed kan vi styrke relationen, som ofte kommer på prøve i sorgen. Netop relationer har en central rolle, når vi er ramt af sorgen. 

Studier viser at støtte, trøst og hjælp fra den efterlevendes omgangskreds er af stor betydning for den efterlevendes sorgproces. Det er dog ikke altid ligetil, da sorg kan have en negativ indvirkning på de sociale relationer. Dette skyldes blandt andet manglende kommunikation og dermed manglende indsigt i den efterlevendes situation.

Dette blogindlæg har til formål at hjælpe både den der har mistet og dens pårørende lidt på vej i kommunikationen om den sørgendes situation.
Min forhåbning er at blogindlægget kan bruges som en bro imellem dem der har mistet og deres pårørende.

Relationen i sorgen

Ens relationer kan virkelig komme på prøve i sorgen, som ellers er det tidspunkt i livet man har allermest brug for nærhed og støtte:

• Det kan være svært for begge parter at vide hvilket ben man skal stå på.

• Den der har mistet mangler oftest overskud til at vide hvad der er brug for, og den pårørende mangler ofte indsigt i, hvad den sørgende gennemgår.

• Derudover kan der ofte opstå en form for berøringsangst omkring sorgen for den pårørende, som kan være nervøs for at gøre noget forkert.

Dette er på ingen måde gavnligt for hverken den pårørende eller den der har mistet, eftersom at sorgen uundgåeligt vil udgøre en stor del af livet hos den der har mistet.

Såfremt der ikke er plads til sorgen i relationen, vil relationen hurtigt kunne føles overfladisk.

Sorgen har indflydelse på mange områder af livet og tankerne hos den, der har mistet. Det skal ikke forstås sådan, at sorgen er det eneste der skal tales om. Sorgen bør kunne tales om, som alt andet i livet. Den bør kunne anderkendes og spørges til, som fysiske skader og positive begivenheder også tales om.

Eksempel:

Hvis en kvinde har fået et barn, vil barnet selvsagt indgå i nogle samtaler og der vil være en fælles forståelse for, at barnet har en betydning for morens liv. Det samme bør gøre sig gældende for en mor, der har mistet sit barn. Her bør det afdøde barn på lige vis indgå i den fælles forståelsesramme og samtale.

Det samme gør sig gældende for personer der har mistet en forælder, kæreste, ægtefælle, søskende, ven eller anden nær relation.

At en person er død, betyder ikke at personen ikke findes.

Selvom at den afdøde ikke længere er til stede, så vil den afdødes fortsat have stor betydning for den efterladte, og den afdøde vil fortsat være en del af den efterladtes liv.

Eftersom der ikke længere vil opstå nye oplevelser med afdøde, vil det i stedet være meningsfuldt at tale om minder, savn og sorg.

På denne måde vil den pårørende og den der har mistet i fællesskab kunne integrere den afdøde i det levede liv.

DEN SØRGENDES ADFÆRD I RELATIONEN

Flere sørgende beretter om, at de har tendens til at trække sig fra deres netværk i noget tid, da de ikke har overskuddet til at opretholde samme sociale kontakt som tidligere. Derfor skal du som pårørende ikke nødvendigvis tage det personligt, hvis den sørgende ikke har overskud til at se dig ligeså ofte som før.

Omvendt kan den sørgende have et større behov for at du er opsøgende, samt at du udviser nærhed og støtte omkring sorgen. På denne måde kan sorgen sætte gensidigheden i jeres relation på prøve, hvormed der for en periode vil være behov for at du udviser en større indsats i jeres venskab.

Den sørgende kan føle sig meget sårbar, og den sørgende kan hurtigt føle det som en ekstra sorg, hvis omgangskredsen lader til at trække sig

Dette kan både være i forhold til at mødes eller hvis de pårørende helt undgår samtaleemner omkring sorgen. Begge dele kan give den sørgende en øget følelse af at være forladt og alene.

“Et menneske, der konfronteres med døden, møder den eksistentielle ensomhed. Det vil sige fornemmelsen af at være forladt eller ladt alene i sin tilværelse” (Irvan Yalom, 1998)

Selvom at nogle sørgende kan have et øget behov for at der udvises mere nærhed og støtte, så er sørgende ikke altid i stand til at italesætte dette. Og hvis omgangskredsen samtidigt ikke har erfaringer med sorg, kan det være svært at vide, hvordan de bedst muligt er der for der for den sørgende.

Samtidigt er sorg individuelt, derfor vil følelserne og reaktionerne omkring sorgen være forskellige fra person til person.

Inspiration til samtale om sorg

Som pårørende til en efterladt er det vigtigt at være nysgerrig på hvordan den efterladte oplever sorgen, hvilken betydning den har for den efterladtes liv, samt hvordan man bedst muligt kan være der som en støtte for den efterladte.

Som inspiration til den pårørende vil det næste blogindlæg i denne serie beskrive konkrete eksempler på, hvad der har været betydningsfuldt for andre der har mistet.

Information om terapi ved sorg

Uanset om du har mistet for nyligt eller for længe siden, kan det være meningsfuldt at skabe rum til din sorg og alt hvad det medfører i forhold til refleksioner, dine relationer mm. i dit liv.

Jeg tilbyder både individuel terapi, parterapi samt pårørendesamtaler som kan bestilles her.

• Individuel terapi. Her vil vi blandt andet arbejde på hvordan du bedst muligt kan leve med sorgen, på trods af at det gør ondt. Vi vil arbejde med sorg, savn, refleksioner, relationer, alt efter hvad du har brug for.

• Parterapi kan være meningsfuldt både i forhold til din partner samt andre nære relationer, hvor sorgen kan have været medvirkende til en større afstand imellem jer.

• Pårørendesamtale – her kan du tage en nær relation med til din individuelle samtale. Formålet herved kan være at din pårørende får større indblik i din sorg. Dette kan især være betydningsfuldt hvis du oplever at det er svært at finde plads til sorgen i dine relationer – her vil vi give sorgen plads.